En udsættelsesbegæring er nødvendig, når lejemålet er ophævet og lejer ikke inden fristen frivilligt er fraflyttet lejemålet.
Du må ikke selv sætte lejeren på gaden eller benytte en af dine venner, der går med vest og vesten har et rygmærke. Du skal få hjælp til det af Fogedretten.
Hvornår kan du indsende en udsættelsesbegæring?
Udsættelsesbegæringen skal indsendes til Fogedretten, når lejers frist for fraflytning er overskredet. Udsættelsesbegæring kan som udgangspunkt kun benyttes ved betalingsmisligholdelser, men der få undtagelser, hvor Fogedretten alligevel kan udsætte en lejer uden en forudgående boligretssag.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
Sagen skal kunne behandles i det Fogedretlige system, og det kræver, at det er åbenbart, at udlejer har et krav på at blive sat i besiddelse af det lejede. Det vil derfor oftest kun være udsættelsesbegæringer om betalingsmisligholdelser, der kan behandles i Fogedretten.
I en sag om betalingsmisligholdelse skal alle krav til påkrav og ophævelse og dokumentation for modtagelse af påkrav til lejer være opfyldt. Det kan du læse om her (INDSÆT LINK)
Hvad koster det?
Der skal betales en retsafgift på kr. 750 pr. lejer på lejekontrakten..
Hvad kan vores formular?
Vores formularer sikrer, at du som udlejer er sikker på, at alle formalia er overholdt, og at Fogedretten ved, at den udsættelsesbegæring, der er indleveret fra krarup advokatanpartsselskab er tjekket for formalia på grund af det store antal, som vi sender ind for flere store danske ejendomsudlejere.
Netop på grund af antallet tilbyder vi udsættelsesbegæringer indsendt til en særlig god pris, og vi håber på, at lejer efter indkaldelsen til Fogedretten flytter frivilligt, idet vi ellers må gennemføre den effektive udsættelse.